Svenske THUNDERMOTHER har begejstret publikum med deres energiske hårde rock på både COPENHELL og COPENHELL Metal Cruise, og de drager i år til Jylland for at gentage succesen. Den musikalske inspiration trækker på 70’ernes rå, beskidte og riffdrevne rock kombineret med moderne kant og masser af rebelsk attitude. Gruppen er et spillevende bevis på, at klassisk rock’n’roll stadig lever i allerbedste velgående og sparker hårdt til en vis legemsdel.