Skip to main content

ROYAL HUNT

ROYAL HUNT har i adskillige årtier været en hjørnesten i den danske metalscene. Bandet har lige siden 1989 spillet deres helt egen unikke kombination af progressiv, melodisk rock og majestætisk symfonisk metal. Der har været en del udskiftninger i besætningen i de forløbne 35 år, men den karismatiske keyboardspiller og guitarist André Andersen har gennem det hele været den bærende figur, der har holdt fast i bandets profil, der bæres af konsistent højt musikalsk niveau og stor teknisk dygtighed. Publikum kan roligt glæde sig til godt musikselskab med folkene fra Djævleøen!