Skip to main content

JAILBREAK

JAILBREAK holder pause i 2025
 
Efter tre år med skønne Jailbreak-festivaler fra 2022 til 2024 springer vi 2025 over. 
 
Live Nation og Horsens & Friends har i de seneste tre år produceret heavyrock-festivalen Jailbreak og præsenteret en håndfuld af heavyrockens tunge navne med kæmpe riffs og store sange i helt unikke rammer i Fængslet i Horsens.
 
Jailbreak har været et unikt alternativ til de utroligt mange festivaler i Danmark, og festivalen har modtaget stor ros fra gæster, bands og presse for sin rolige og varme stemning. Desværre har billetsalget langt fra kunnet stå mål med udgifterne, og derfor har vi valgt at springe 2025 over. 
 
Vi har skabt et fundament, der har stort potentiale, men form og indhold skal finjusteres. Vi bliver nødt til at gentænke Jailbreak – og det kræver tid. 
 
Vi håber inderligt på at kunne byde jer velkommen tilbage på Jailbreak i 2026 – hvis I har gode idéer eller kommentarer, hører vi som altid gerne fra jer!

Kontakt os på inmate@jailbreak.dk 

Følg os på www.facebook.com/jailbreakdenmark og www.instagram.com/jailbreak.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev